Handelsbetingelser for Iversen Company ApS.

 

Gennerelle oplysninger.
Iversen Company ApS.
Rømøvej 34060 Kirke Såby
mail@iversen.company
www.iversen.company
Cvr. 35893148
Tlf.: +45 9396 9030
Etableringsår 2014

 

Varebestilling.
Varer fra Iversen Company´ sortiment kan bestilles i vores internet-butik på adressen www.iversen.company
Du er også velkommen til at ringe til os på telefon 9396 9030 og afgive din ordre.
Vi gør altid vores yderste for at hjemmeside, webshop, tilbud og øvrigt salgsmateriale er så fejlfrit som muligt, men tager forbehold for prisfejl, pris- og valutaændringer mv. som følge af krig, terror, naturkatastrofer, atomangreb, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer og trykfejl og kan ikke drages til ansvar for forsinkede/udskudt leveringstid på leverancer hos Iversen Company’ grossister.
Iversen Company ApS gør særligt opmærksom på, at med mindre andet er nævnt, så er hovedsproget til de varer som Iversen Company ApS sælger, engelsk.

 

Priser.
Alle priser på www.iversen.company angives inklusiv 25% moms samt inklusiv eventuelle afgifter i henhold til gældende dansk lovgivning. Priserne er dagspriser.
Hvis det er ikke muligt at se tidligere ordrer ved log-in på websitet eller du ønsker at modtage en kopi af din faktura vedrørende tidligere køb send en mail til mail@iversen.company

 

Fragt og levering.
Priserne tillægges forsendelsesgebyr.
Forsendelsesgebyrets størrelse afhænger af valgt leveringsform og kan desuden variere, såfremt der købes meget store eller meget tunge produkter. Normalt forsendelsesgebyr udgør kr. 50,- ved levering med GLS uden omdeling. Og kr. 70,- med omdeling.
Forsendelsesgebyret gælder for varer der leveres indenfor Danmarks grænser (eksklusiv Grønland og Færøerne).
Forsendelsesgebyrets på webshop er vejledende, men vil altid fremgå på faktura.
Fragtomkostningerne til forsendelser udenfor Danmarks grænser beregnes på baggrund af pakkens vægt og hvortil den skal sendes. Du vil som kunde altid blive informeret om dette ændrede fragtgebyr.
Lagervarer afsendes med GLS kommende hverdag eller hverdagen efter at modtaget betaling har fundet sted.
Tillæg for forsikring af varer ved større værdi end kr. 4.500,- inklusiv moms oplyses inden fakturering.
Ved afhentning af varer på vores adresse i Kirke Såby debiteres naturligvis ikke forsendelsesgebyr.
Iversen Company ApS. bærer ansvaret for, at varerne når frem til den af dig opgivne adresse i aftalt stand og mængde.
Som kunde har du ved modtagelse ansvaret for ved synlige transportskader at reklamere øjeblikkeligt Iversen Company. Ved mistanke om transportskade ved modtagelsen skal du reklamere øjeblikkeligt med forbehold for transportskade. Erstatning af transportskader erstattes hos GLS p.t. beløb op til kr. 4.500,- inklusiv moms.

 

Betaling.
Betaling kan ske kontant ved afhentning i Kirke Såby. Faktura kan betales ved bankoverførsel, MobilPay, Dankort eller kreditkort.
Vi bruger iZettle ved betaling med Dankort eller kreditkort i butikken.
Dine betalingskort-oplysninger sendes krypteret, så kun iZettle kan læse dem.

 

Reklamation.
Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget. Forskellen på reklamationsret og garanti kan ses her.
Du skal være opmærksom på at den 2 årige reklamationsret ikke omfatter sliddele og forbrugsvarer, som f. eks. papir, batterier etc. Køber skal straks ved varernes modtagelse foretage en omhyggelig undersøgelse for eventuelle fejl og mangler, og er i hvert enkelt tilfælde forpligtet til, forinden varerne anvendes af køber, at undersøge om varerne kan anvendes til det af køber tiltænkte formål. Ved fejl i papir er det kun papiret der erstattes.
Har du som privatperson købt en vare hos Iversen Company, yder vi 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Som kunde kan du derfor i op til 24 måneder fra købsdatoen klage over en fejl eller mangel ved produktet. Det er en betingelse, at den pågældende fejl eller mangel ikke er en følge af fejlagtig brug eller betjening af varen i strid med medfølgende manualer og/eller oplysninger på fabrikantens hjemmeside eller almindelig sund fornuft eller af, at varen har været udsat for fysisk overlast eller anden skadevoldende behandling.
Du skal reklamere indenfor rimelig tid, efter at du har konstateret fejlen/manglen.
Ønsker du at reklamere over et produkt, skal du sende reklamationen til:
Iversen Company ApS
Rømøvej 3
4060 Kirke Såby
mail@iversen.company

Du skal vedlægge en kopi af købsfaktura samt en udførlig beskrivelse af, hvori du mener manglen eller fejlen består.
Er manglen omfattet af din reklamationsret er du berettiget til at få manglen afhjulpet, få varen ombyttet, få et afslag i prisen, eller ophæve købet. Løsningen afhænger af den konkrete situation herunder de omkostninger, der for Iversen Company er forbundet med de mulige alternative løsninger af problemet.

 

Fortrydelsesret.
Når du som privatperson køber en vare på www.iversen.company har du som hovedregel 14 dages fortrydelsesret.
Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag du:
1) har modtaget din vare.
2) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på brev eller mail. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Varens stand når du sender den retur.

Papir.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan se papiræsken, som hvis du var i en fysisk butik.
Hvis papiræsken er åbnet, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du kan se æsken, men ikke åbne den og tage den i brug.
Skaffevarer som 50” og 60” papir ruller tages ikke retur.
Du kan med fordel købe testark af de papirer du ønsker at prøve inden køb af hele æsker. Se mere på www.iversen.company.

ProMediaGear, Wine Country Camera, X-Rite m.fl.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Ved køb af varer er den intakte originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor altid sendes med retur for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt. Manualer, diverse software, kabler samt andet tilbehør skal ligeledes returneres.
Skaffevarer bestilt specielt hjem til dig tages ikke retur.

 

Købelovens mangelsregler kan finde anveldelse.
Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende varen samt en kopi af din købsfaktura til:
Iversen Company ApS.
Rømøvej 3
4060 Kirke Såby

Ved udnyttelse af fortrydelsesretten skal kunden dække fragtomkostningen ved returnering.
Varer der returneres uden korrekt frankering eller pr. efterkrav vil blive nægtet modtaget.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet.
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling ved bankoverførsel.
Husk at medsende bankoplysninger, når du returnere varen.
Vi tilbagebetaler inden for 14 dage efter at varen er modtaget retur.

 

Oplysning om klagemuligheder.
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse mail@iversen.company.

 

Lovpligtige oplysninger.
Aftale om køb på www.iversen.company anses som indgået, når betaling af faktura er modtaget fra køber.

 

Salg til erhvervsdrivende.
Ovennævnte forretningsbetingelser gælder også ved salg til erhvervsdrivende bortset fra følgende afvigelser:

Reklamationsret ved salg til erhvervsdrivende.
Producenternes individuelle garanti- og reklamationsvilkår videregives til køber.
Der ydes som minimum 1 års reklamationsret at regne fra oprindelig fakturadato.
Ombytning eller afhjælpning af en mangel medfører ikke fornyet reklamationsret i 1 år frem. Omkostninger til forsendelse i forbindelse med reklamationssager afholdes af kunden.

 

Fortrydelsesret ved salg til erhvervsdrivende.
Der gælder ikke fortrydelsesret ved salg til erhvervsdrivende. Returnering af varer kan alene ske efter forudgående aftale, og Iversen Company forbeholder sig retten til at opkræve et gebyr til dækning af omkostninger ved håndtering af returvarer.
Vi yder ikke kompensation for evt. tabt arbejdsfortjeneste, driftstab, avancetab eller andre indirekte tab, der fremkommer pga. fejl i produkter leveret af os.

 

Ejendomsforbehold ved salg på kredit.
Varer solgt på kredit forbliver Iversen Company´ ejendom indtil fuld betaling i henhold til den indgåede købsaftale har fundet sted. Efter aftalt forfaldsdato beregnes et rykkergebyr kr. 125,- og morarenter på 2 % pr. måned fra forfaldsdatoen og indtil betaling finder sted.

 

Tvister.
Alle tvister uanset art afgøres ved sælgers værneting.

 

Personlige oplysninger.
Cookies. En cookie er en lille datafil med information om et brugerbesøg på en given webadresse. Den registreres hos brugeren selv. På den måde kan brugeren genkendes på websiden ved næste besøg.
Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på websitet, eksempelvis brugernavn til log-in på et websted. En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din computer.
Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes ”session cookies”. Disse holder styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på netbutikken. ”Session cookies” gemmes ikke på din computer, men forsvinder, når du lukker browseren.
Den anden type cookie kaldes ”permanent cookie”, og den gemmes som en tekstfil på din computer i ca. en måned. En ”permanent cookie” er med til, at vores server kan genkende din computer næste gang, du logger ind på vores hjemmeside.
På www.iversen.company anvendes cookies med det formål at optimere websiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”.

 

Logstatistik.
Logstatistik bruges på www.iversen.company og betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

På www.iversen.company anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet.

 

Dine personlige oplysninger.
For at du kan indgå en bestilling hos www.iversen.company skal du registrere med følgende personlige oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse.
Oplysninger afgivet til Iversen Company videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Oplysningerne opbevares i fem år, hvorefter de slettes.
Vi foretager alene registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.
Ledelsen for Iversen Company har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Som registreret hos Iversen Company har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen.
Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig, jævnfør Persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til Iversen Company via e-mail til mail@iversen.company.

Den dataansvarlige hos Iversen Company er Dir. J. Iversen.

 

Kirke Såby 1. februar 2016

Revideret 1. marts 2018

Tilbagevendende kunde? Opret konto og få %’er afhængig af dine køb. Send en mail med brugernavn (kan ikke ændres), for- og efternavn. Afbryd