Nyheder, tips og tricks fra Iversen Company ApS
8  |  Maj • 2017
Wine Country Camera filterholder.
Det verden over anmelder roste filterholder system til 10x10 cm og 10x15 cm filter bliver nu importeret af Iversen Company i Danmark.
Systemet.
Wine Country Camera Filterholder systemet består af filterring til optik (filter diameter fra 49 til 86 mm), holder med integreret polfilter - du kan godt fotografere uden polfilter - og rammer til filtre.
Der kan monteres et 10x10 cm filter - typisk ND filter - og to 10x15 cm forløbsfiltre, hvor der er stop på alle filtre. De to røde knapper øverst og nederst på fronten af filterholder, er til at låse filter "højden" på forløbsfilter + at der er et fysisk stop, så de ikke ved et uheld smutter gennem filterholderen
Polfilter i topklasse.
Det integrerede cirkulære polfilter er fremstillet af 2,5 mm optisk kvalitets glas fra Schott*. Det er flammepoleret så glasset er fri for spændinger og selvfølgelig coatet i bedste kvalitet.
Bemærk den fine detalje. Det hjul der drejer polfiltret, er fremstillet af træ, så du ikke får kolde fingre, når du fotografere på en frostklar dag.

*) Leverer bl.a. til Zeiss.
Nul fingre på filtre.
Ud over at det er det første filterholder system, hvor strølys er 100% elimineret – et must ved langtidseksponering med tætte ND filtre - så sætter du dine filtre i rammer, så der ikke kommer fingre på filtre. Rammerne med "mønten" med Wine Country Camera logoet - meget passende et vinglas - låser filtret til rammen, der passer til standard 10x10 og 10x15 cm filtre fra bl.a. NISI, Lee, Haida m.fl.
Så go' ting - du skal ikke ud og købe nye filtre - kun sende din gamle filterholder på pension.
Forhandler.
Arbejder på at få aftale med tre-fire forhandlere så du i en butik nær dig - sådan da - kan se og mærke den gennemførte kvalitet, der med nogle smarte finesser gør det til en leg at fotografere med ND og forløbsfiltre.
Den forventede udsalgspris for kit med filterholder, polfilter og to rammer til filtre - en 10x10 cm og en 10x15 cm - og tasker, bliver kr. 3.875,-, plus filterring kr. 485,-.
Priser er med moms og holdes på niveau med prisen i England - også forskel på moms taget i betragtning.
Du skal være velkommen til at kontakte Iversen Company for at blive holdt orienteret om hvordan det går med forhandler i nærheden af dig.
Hvis du kommer i nærheden af Iversen Company eller din nysgerrighed ingen grænser har, så er du velkommen til at kigge ind og få en demo. MEN ring/skriv i forvejen.
Anmeldelser.
På nettet vrimler det med positive anmeldelser over Wine Country Camera filterholder.
Google Wine Country Camera review og du vil få tre - fire sider med links.
Go' fornøjelse.
Please, please, please. Del denne mail med dine fotovenner.
Denne nyhed kommer kun som mail da Facebook og undertegnede har nogle uoverensstemmelser, der gør at Iversen Company's facebook side ikke er tilgængelig for administrator* :-o
Så denne gang vil jeg (også) virkelig blive rigtig meget glad, hvis du vil dele nyheden med dine fotovenner.

Hjælp med til at øge kendskabet til Iversen Company, som danske amatører og professionelle fotografers leverandør af kvalitets inkjet papir og andre dimser.
Og skulle de tilmelde sig nyheds mailen, så gør det slet ikke noget.


*) Er du Facebook problemløser med adgang til inderkredsen er du meget velkommen til at kontakte Iversen Company for at formidle en to-vejs dialog.
Share
Tweet
Forward


Officiel dansk importør af Bonjet, Canson, MediaJet og Moab inkjet papirer, lækkert
foto- og video tilbehør fra ProMediaGear og Wine Country Camera Filterholder.
Forhandler af X-Rite kalibrerings udstyr og Sihl Masterclass inkjet papir.

www.iversen.company
Copyright © 2016 Iversen Company ApS. All rights reserved.

Send en mail, hvis du vil slettes fra mail listen.